Medlidenhed giver mig myrekryb

“RulleMaries Roadshow” og et skud knoglestyrkende medicin

13551036_10209735357809913_1981970118_n

I morges var jeg et smut forbi hospitalet for at få et skud knoglestyrkende medicin, som jeg plejer at få hvert halve år. Jeg plejer, at kunne mærke, når det er tid til, at jeg skal have medicinen, da mine brud bliver hyppigere, og mit energi niveau falder. Heldigvis har der ingen brud været. Jeg kan dog godt mærke, at jeg har været mere træt, så jeg håber, at det lige giver mig et energi boost inden ferie!

Nu er jeg på vej hjem fra Horsens, hvor jeg har holdt foredrag for Ungerådet. Jeg svæver helt oppe over skyerne, DET ER SÅ FEDT. Alt den her spænding jeg har i kroppen lige inden, at jeg går på. Den bliver udløst lidt inde i foredrag, når jeg mærker, at det her, det kører sgu egentligt meget godt. Det er der, hvor jeg henter så meget energi, og jeg nyder det fuldt ud.

13553162_10209737252217272_1597887333_n

Det ALLERbedste ved at holde foredrag, det er, at jeg kommer ud og møder alle jer. I tager mega godt i mod foredraget. Jeg elsker, hvis i har en masse spørgsmål til sidst. Under foredraget åbner jeg fuldstændigt op for mit liv, og når i går ind og stiller spørgsmålstegn til det, så får det også mig til at genoverveje tingene, og jeg bliver uden tvivl også klogere på mig selv.

13579729_10209737251017242_165142653_o

Foredraget går alt fra, da jeg lå i koma på hospitalet, hvor den stod mellem liv, død eller hjerneskade til, når den for lidt for meget på dansegulvet. Hvis du går og overvejer at tage ind og se mit foredrag, men ikke helt ved, hvad du går ind til, så kan jeg fortælle dig, at det bliver en aften, hvor emnet livsglæde er i forgrunden. Jeg fortæller min livshistorie på godt og ondt, og jeg lover, at der bliver grin undervejs

Jeg håber, at vi ses en dag!

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Medlidenhed giver mig myrekryb