2 ideer til tidsfordriv under transport

Ude godt, men hjemme bedst

Jeg er tilbage i Århus!  Wow vi har nået meget på tre uger og wow jeg er BOMBET. Det har været den fedeste roadtrip rundt i USA. Højdepunktet det var uden tvivl, da vi fløj med helikopter over Grand Canyon, og da vi så Yosemite nationalpark, der var SÅ flot. Jeg har altid været mere fan af de steder, hvor der ikke er helt så mange mennesker. Hollywood og Las Vegas var også 2 fede byer og helt sikkert et must, hvis man nogensinde skal på roadtrip i USA, men der var SÅ mange mennesker.

Det var på ingen måde en slapper ferie, den var fyldt med fantastiske oplevelser og massere af nye indtryk. Da der hele tiden var gang i den, så er jeg glad for at være tilbage i Danmark igen og lade roen falde over en. Jeg klarede det uden nogle brækkede knogler. Mit ben gav et højt og klart knæk i midten af ferien, og det var ømt efterfølgende, og jeg havde svært ved at bruge det, men det gjorde slet ikke ondt nok til at være brækket! Så det var VIRKELIG godt.

Det mest spændende punkt på ferien var, da min oplader til kørestolen gik i stykker. Vi plejer normalt at have en manuel kørestol med som reserve, men det havde vi valgt ikke at have denne gang, og selvfølgelig går opladeren i stykker så. Jeg panikkede i den grad, hvad skulle jeg lige gøre, hvis den ikke kom til at virke? MEN vi blev reddet af en mand på hotellet, som lånte os en oplader.

Nu sidder jeg hjemme i sofaen og slapper af, jeg har været tidligt oppe, da jeg skulle ud, og hente en ekstra kørestol til Smukfest. De næste dage står på absolut ingenting, så jeg kan få uploadet energien, inden det går løs. Jeg håber, at i alle har haft en SKØN sommer.

IMG_4070

Yosemite nationalpark

IMG_0926

Grand Canyon

IMG_4015

Købte disse solbriller hos Rayban. Modellen hedder “round”, er vild med dem!

IMG_4404

Til konference i Florida for folk med medfødt knogleskørhed. Her mødte jeg Conner, han var mega sej!

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

2 ideer til tidsfordriv under transport