River Island 2 In 1 Cami Tee

Tragikomisk

Processed with VSCO with hb2 preset

“Mor jeg er faldet ud af kørestolen” lød en rolig stemme ude fra badeværelset for nogle år siden. “Det er ikke noget man laver sjov med” tænkte min mor, så hun lod det være. Indtil min søster kom ud til badeværelset, hvor hun så mig ligge med hovedet nede i fliserne. Et splitsekund senere stod min mor der.

Jeg var faldet forover i kørestolen ude på badeværelset, og havde fået kørestolen ned over mig. Det skal lige pointeres, at det bare var den manuelle kørestol, den er trods alt ikke så tung. Men det er den værste følelse, når jeg ingen kontrol har over situationen, men bare har kurs mod jorden, eller fliserne som det var her. Jeg holdte vejret på vej ned i faldet, i mens hele rummet drejede. SMASK, så lå jeg der.

Jeg husker det tydeligt. Jeg lå hjælpeløst nede på fliserne. Først lå jeg der bare, og sagde ikke noget. Så tænkte jeg, at jeg ville undgå, at min mor røg lige op i alarmberedskabet, så jeg prøvede at sige stille og roligt til hende, at jeg var faldet ud af kørestolen. Det er aldrig sjovt at være i ens alarmberedskab, når ens hjerte banker med 100 km/t og det bare skal handles hurtigt. Så hvis jeg fra start af kunne signalere, at der her ikke var så galt, så kunne det måske undgåes. Det resulterede så bare i, at hun troede, at jeg lavede sjov med hende og ikke kom. Ja, nogle gange så fatter jeg ikke, hvad der foregår inde i min hjerne, når jeg kommer ud i sådan nogle pressede situationer. Jeg lå jo totalt magtesløs på fliserne og overvejede, hvordan jeg skulle fortælle det til min mor, så hun blev mindst forskrækket.

Min mor fik mig op fra gulvet, og jeg kom ind og sidde i sofaen. Begge arme var brækket, det var sikkert. Mit hoved var gul og blåt, og min næse den var heller ikke helt god. Så min mor begyndte at finde handitingene frem. Vi har prøvet det nogle gange før, så vi kender rutinen.

Pludseligt opdager min søster, at der svømmer en scalare rundt i vores akvarie med et øje hængende ude af kroppen. Ikke et kønt syn, så min søster og jeg er meget stålfaste på, at den skal dræbes NU.

Inden længe farer min mor rundt for at finde morfin og panodil til mig, ringe til skadestuen for at sige, at vi kommer, lægge bandager på begge mine arme og så selvfølgelig koge vand for at dræbe den skide scalare. Scalaren kunne sagtens have ventet til, at vi lige havde kontrol over situationen. Men når man er i pressede situationer, så handler man bare uden at tænke yderligere over det. Der skal bare ske noget i en ruf. Det ender med, at vi allesammen bryder sammen i grin fordi, at det simpelthen er så åndssvag en situation, vi står i.

Vi får ordnet tingene derhjemme, og min mor og jeg sætter kursen mod skadestuen. Hvor vi denne gang ikke er så heldige med vores læge. I hvert fald så siger han ligeså overbærende (nærmere nedladende) til min mor “det er jo ikke fordi, at et barn brækker noget, hver gang det falder, søde mor”. Puuuuha, det er nu der skal tælles til ti. Min mor slugte kommentaren og sagde, at han bare skulle sende røntgen billederne videre til vores egen læge. Vores egen læge  bekræftede så senere at begge arme var brækket. Lige netop denne situation er bagsiden ved at være “sjælden” fordi, at det er ikke alle læger, som ved, hvad det indebærer at have Osteogenisis Imperfecta (medfødt knogleskørhed). Nu har jeg brækket noget ca. 500 gange, så jeg plejer at have en ret god sans for at vurdere, hvorvidt min knogle er brækket eller ej. Efter den episode er ham lægen dog blevet en af dem, som vi bliver glade for at se, når vi kommer ind på skadestuen. Han ved nu, at det nærmere er et mirakel, hvis man ikke brækker noget af at falde, når man har Osteogenisis Imperfecta.

Det er aldrig til at sige, hvordan man reagerer i pressede situationer. Det vigtigeste er, at man handler, der er ikke altid plads til de store overvejelser om, hvorvidt man burde handle. Bare at man gør noget.

 

   

2 kommentarer

  • RulleMarie

    Tusind tak søde Sira! Jeg håber, at i har det godt, vi ses forhåbentlig snart. Hils hele familien

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sira

    Kære Marie. Du er den sejeste jeg kender, du kæmper altid til det sidste. Gælder mig til at se dig igen❤️❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

River Island 2 In 1 Cami Tee