Besøg af eurowoman

En af de der lorte morgner

hjælper

I dag, er en af de der lorte morgner. I morges fik jeg en besked fra min hjælper om, at hun var blevet syg, og derfor ikke kunne komme på arbejde. Det udløser en øjeblikkelig stress i mig. Men okay, jeg skynder mig at skrive rundt til de andre hjælpere og vikarer for at høre, om de kan dække en. Der går lidt tid, og så begynder de at svare. En for en skriver de, at de ikke har mulighed for at komme… For hver sms der tikker ind stiger mit stress niveau lige en tak. Hvad hvis der ikke er nogle der kan hjælpe? Hvad gør jeg når jeg skal i skole? Eller til læge her senere i dag? Værst af alt, hvad gør jeg, når jeg skal til Nørresundby i aften for at holde foredrag. Det må IKKE aflyses, og jeg kan på ingen måde tage derhen selv

Jeg bliver tit spurgt, “Er det ikke frustrerende at have hjælper på i alle døgnets timer?” Det kan jeg love jer for, at det er, men en ting som er endnu mere frustrerende, det er, når jeg ikke har en hjælper. Udadtil kan det se ud som om, at frustrationen ligger i, at der er ingen, som kan møde på arbejde. Indadtil ligger frustrationen jo ikke i, at de ikke kan møde. Alle bliver syge, og det er helt fair, og det er de færreste, som har en hel dag fri og som kan møde med så kort varsel. Frustrationen bygger på den afmagt, jeg oplever. Uselvstændigheden.

Når hjælperene er på arbejde så kører det. Vi er i et flow. Så godt et flow, at jeg næsten glemmer, at de er her fordi, at jeg er så handicappet og afhængig. Problemet opstår så, når der ikke kommer nogle på arbejde. Det er her, hvor jeg bliver mindet om, at jeg er handicappet, og om at jeg ikke kan få en hverdag til at køre uden andres hjælp. Det er her frustrationen ligger. Min hjerne kører konstant på overarbejde, når der ikke er en hjælper til stede. Hvad sker der om lidt? Hvordan kommer jeg ud af døren? Hvordan får jeg min skoletaske med i skole? Hvordan hulan kommer jeg igennem dagen?? Stress, stress, streeeeeess.

Nu sidder jeg så i den situationen, at jeg heldigvis har mine hjælpere igennem Bruger Hjælper Formidlingen, som stiller vikarer til rådighed. Det vil sige, at for de næste 20 timer ca. vil jeg skulle lukke en totalt fremmed person ind i mit liv, som skal hjælpe mig. Dét er grænseoverskridende!

Troede jeg i hvert fald. Det viser sig nemlig, at imens jeg sidder og skriver det her indlæg, så er det tikket en besked ind på min mobil. Der er en af mine vikarer, som har arbejdet her før, der kan dække ind. Dejligt! Hun kan dog kun dække ind til kl 17.00, så foredraget som er det vigtigeste står stadig og stresser, men nu har jeg ro på over at vide, at jeg er dækket ind indtil kl 17.00. Det kunne jo ske, at jeg havde en sød veninde, som ville tage med mig til foredrag. Jeg har egentlig altid tænkt at venner og hjælpere skulle holdes adskilt, men i sådan et tilfælde her synes jeg, at det er lidt noget andet. Turen bliver jo dobbelt så hyggeligt, når man har en god veninde med.

Ligegyldig hvor meget stress det end giver fra morgenstunden, så kommer jeg jo altid igennem dagen. Så det er bare med at huske på, at det altid har løst sig, og det kommer det også til i dag!

God torsdag til jer 🙂

   

4 kommentarer

  • RulleMarie

    Haha, ja det tror jeg også. Det har heldigvis løst sig nu, så det er dejligt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • RulleMarie

    Tusind tak Camilla! Skønt at du ville have været klar på at hjælpe

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rasmus Lund-Sørensen

    Årh yes dette tror jeg alle med BPA kender

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla olsen

    Du simpelthen så sød, håber din dag bliver løst og der nogle der kommer og hjælper dig. Jeg ville rigtig gerne, men er på barsel, men sosu assistent

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Besøg af eurowoman