Juletradition

Overfladisk vejrtrækning

15666126_10211369658346405_920205362_n

I slutningen af november måned kørte jeg rundt og havde fornemmelsen af, at mit ribben snart ville brække. Det gjorde ondt, og jeg nåede faktisk til det punkt, hvor jeg tænkte “så knæk dog, så jeg kan få det overstået”. Men af en eller anden grund så gik smerten i sig selv, og jeg glemte alt om det.

Så slap jeg for det “knæk”, troede jeg… Indtil i går, hvor jeg var gået i seng for at sove og lige ville lægge mig om på siden, hvorefter det velkendte “KNÆK”, det lød. ØV, så lå jeg der total stivnet i sengen med et styks brækket ribben. Først fik jeg lagt mig langsomt om på ryggen, så jeg lå helt fladt. Herefter lå jeg bare og prøvede at trække vejret så godt som muligt og ventede på, at jeg faldt i søvn.

Jeg trækker nu vejret meget overfladisk, hvilket er ret anstrengende. Normalt plejer jeg bare at tage både panodil og morfin her til at starte med, når det gør mest ondt. Det gør det lidt nemmere at trække vejret, når man er smertedækket. Men da morfin på ingen måde er godt for koncentrationsevnen, hvilket er ret vigtig, når jeg sidder og skriver SSO opgave, så holder jeg mig til panodil.

Så lige nu sidder jeg og prøver på at skrive SSO, i mens jeg prøver på ikke at trække vejret for meget. Sidstnævnte er yderst vanskelig!

Det skal lige siges, at ribbensbrud de tæller ikke med i brud statistikken, da de ofte heler hurtigt, og hvis jeg skulle tælle dem med, så ville jeg ikke have en jordisk chance for at slå min personlige rekord. Jeg har i øvrigt nu været brudfri i over et år !!! Det er SÅ vildt!

Jeg vil smutte tilbage til min SSO. I må have en skøn mandag 😀

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Juletradition