Justerer mine prioriteter!

Fødselsdagsplaner, juhuuu

img_0313-jpg

Jaaaa i dag er der lige præcis en uge til, at jeg bliver tyve år, hvilket jeg synes er ret vildt!! Tyve år! Så er det slut med at være teenager, ikke, at jeg tror, at det gør den store forskel, men det er stadig lidt mærkeligt, at jeg bliver tyve år.

Hvad skal jeg så lave på min fødselsdag? Jo, den 25 februar, altså dagen før min fødselsdag, der kommer to af mine søde veninder til Århus, og så skal vi hygge hele aftenen, og så overnatter de hos mig til dagen efter. Så på selve min fødselsdag skal jeg faktisk ikke fejre min fødselsdag, der skal jeg ned i byen til sjældne dagen, hvor i altså er meget velkomne til at komme ned. I kan læse mere om eventet her. ALLE er velkomne, og der er spændende gaver, kan jeg fortælle. Jeg sidder ved indgangen og udlevere numre, så man kan være med i lodtrækningen om premierene. Ellers skal vi spille en masse spil, drikke kaffe og måske spise lidt kage? Og bare hygge os.

Eventet er til for at sætte fokus på folk med sjældne sygdomme, hvilket jeg synes er enormt vigtigt, da der oftest ikke er mange i Danmark med den samme sygdom, som en selv. Jeg er så heldig, at der er omkring 300 i Danmark med min sygdom, men der er andre, hvor der slet ikke er andre i Danmark, der lever med samme diagnose. Det tænker jeg må være enormt hårdt, da jeg virkelig bruger mine handivenner meget i hverdagen. Derfor er det vigtigt at mødes inde for Sjældne Diagnoser, så der er mulighed for at snakke med andre, der oplever de samme udfordringer i hverdagen, så man kan få udvekslet erfaringer, og bare vide at man ikke er den eneste om de udfordringer.

Derudover, så skal eventet forhåbentligt nedbryde nogle barriere, og det kan godt være at folk med sjældne sygdomme skiller sig en del ud fra mængden, men vi er helt ligesom alle jer. 🙂 🙂 Så det ville virkelig glæde mig, hvis i havde lyst til at tilmelde jer, så smut endeligt hen og sig hej.

Ellers må i have en fortsat god søndag!

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Justerer mine prioriteter!