Tidlig weekend + en krampe fest i min blære

Børns umiddelbare reaktioner er de bedste

img_0924-jpg

Vi kan hurtigt blive enige om, at jeg skiller mig ud fra mængden med min store kørestol og mit lidt anderledes udseende. Dette tiltrækker mange børns opmærksomhed, ja og det tiltrækker til tider også voksnes opmærksomhed. Det er ikke mere end 4 dage siden, hvor der stod to voksne mennesker og pegede over på mig. Ikke spor diskret haha.

Jeg har efterhånden vænnet mig til, at folk stirrer og peger. Det er jo oftest bare rent nysgerrigheden, der gør, at folk kigger, og det er ikke, fordi at der ligger noget ondt i det. Det bedste ved børn, det er bare, at de siger lige, hvad der falder dem ind, og så kan vi tage den derfra. Jeg elsker den ligefremme tilgang til tingene, så det er bare med at spørge, hvis man går og undrer sig.

I går var jeg ude og køre en tur i det lækre vejr, og der var en lille pige, der fik øje på mig. Hun stod og stirrede på mig, og jeg tænkte, at hun nok bare undrerede sig over min kørestol. Så jeg smilte til hende og kørte videre. Da jeg kommer op på siden af hende, så udbryder hun pludseligt “Hun har ingen sko på!” Haha hvad?? Det var det sidste, jeg havde troet, at hun stod og undrede sig over. Jeg sidder i en kæmpe kørestol, og min krop ser absolut heller ikke helt normal ud, men hun undrede sig simpelthen over, hvorfor at jeg ikke havde nogen sko på. Det var virkelig komisk, at det lige præcis var det, som hun bed mærke i.

Børns tilgang til tingene er noget af det bedste, de siger lige, hvad de tænker. Jeg har efterhånden fået mange sjove kommentarer fra børn, og det er så meget bedre, end hvis man ikke tør at spørge, hvis man går og undrer sig. Jeg ser sgu lidt underlig ud, og jeg har ikke noget imod at forklare, hvordan det kan være, at jeg kører rundt i kørestol. Det er tit mit handicap og min kørestol, som er i foregrunden, når jeg møder helt nye mennesker. Jo hurtigere, at jeg kan få skabt kendskab til det uvisse, og dermed få nedbrudt barrierne jo bedre. Dermed er det ikke min kørestol, der er i foregrunden, men mig som person!

Har i læst indlægget “Hvad glor du på?”, hvor der er nogle ret sjove udtalelser fra børn af, og herudover skriver jeg om det at skille sig ud fra mængden.

   

2 kommentarer

  • RulleMarie

    Hej Sandra. Tusind tak! Så dejligt at høre, at du synes om bloggen. Fed anbefaling. Den hopper jeg lige over og tjekker ud. Go’ dag til dig

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sandra Ólafsdóttir

    Hej Marie

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tidlig weekend + en krampe fest i min blære