Så er det røntgen tid i morgen

Overraskende svar efter røntgen!

img_0947

Jeg har i dag været til røntgen med min arm og snakket med min læge efterfølgende. Det startede med, at jeg kom hen til skranken, for at melde mig inden jeg skulle ind til røntgen. Da sekretæren fik øje på mig sagde hun “Dig kender jeg godt, du kan bare sætte dig ind i venteværelset” Så ved man bare, at man har været ALT for mange gange til røntgen, når sekretærene lige ved, hvem man er.

Når men det gik mega hurtigt til røntgen. De vil altid have min arm i nogle helt specifikke positioner, så de kan få de bedste billeder. Problemet er bare, at min arm ikke kan komme i disse positioner, og hvis man prøver at skubbe den, så ender det bare med, at den knækker. Jeg plejer altid at have min mor med til at sikre sig, at de ikke lige pludselig tager fat, og siger at det er sådan her min arm skal ligge. I dag var jeg helt alene, så jeg prøvede at sige meget fast og venligt, at min arm ikke kunne ligge på de måder, som de gerne ville have den til. Heldigvis var den en meget sød og forstående dame, der hjalp mig, så det gik helt fint. Det er dog altid lige et spændende punkt.

Efter det tog jeg over på ambulatoriet, hvor jeg skulle snakke med min læge. Der var ikke meget ventetid, så vi kom hurtigt ind. Han fandt røntgen billederne frem. Ooooogg… Min stang sidder lige som den skal!! MEGA MEGA godt! Det betyder nemlig ingen operationer. Dét kan jeg li!

En ting der dog overraskede mig, det var, at min arm den faktisk er brækket?? Haha HVAD? Det lyder simpelthen så mærkeligt, og jeg har ingen anelse om, hvornår det er sket. Min søster og jeg har lavet lidt sjov med, at jeg nogle gange har skulle bruge “hjælpearmen”, som vi har kaldt den. Det vil sige, at når jeg har skulle bruge den dårlige, så brugte jeg den gode arm til at hjælpe den dårlige arm på vej. Det var dog slet ikke nok til, at jeg troede, at det var, fordi at den var brækket. Men det er den åbenbart. Det er mærkeligt. MEN alt i alt så er jeg tilfreds med mit hospitalsbesøget i dag, da mine stænger sidder PERFEKT!

   

2 kommentarer

  • RulleMarie

    Tusind tak Gurpreet! <3 Jeg håber, at det går godt hos jer. Vi ses lige pludselig

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gurpreet Habekost

    Kære Marie Endnu et bevis på at du med humor og varme beriger os andre med livets alvor. Som altid er du en stor inspiration og forbillede. Jeg sender dig kærlige tanker og håber din arm heler uden for mange smerter ❤ knus fra Gurpreet

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Så er det røntgen tid i morgen