Overraskende svar efter røntgen!

Burde jeg holde en pause?

img_0955
Det slog mig i dag, da jeg var ude at svømme, om det egentligt var så smart, det jeg havde gang i? Burde jeg ikke holde en pause fra svømningen?

Njarhhh… Det tænker jeg ikke!

Se tidligere indlæg her.

Igennem hele mit liv, så har jeg brugt vandet som genoptræning. Vand det er godt for hele kroppen, og derudover så belaster det ikke kroppen. Jeg har derfor valgt at fortsætte min svømning. Derudover så sagde min læge ikke noget om, at jeg skulle holde min arm i ro. Jeg tror faktisk, at det var en meget lille del af den tid, hvor jeg var inde ved ham, hvor vi snakkede om mit brud. Det blev hurtigt konkluderet at:

  1. Der er et gammelt brud i  min overarm
  2.  Bruddet sidder som det skal, og det er igang med at hele
  3.  Pindene inde i knoglerne sidder godt, så der er ingen grund til at operere

Da vi meget hurtigt havde fået konkluderet de ting, så snakkede vi lidt om, hvordan det gik. Han spurgte indtil, hvad min mor, far og storesøster de gik og lavede. Af en eller anden grund så kører jeg altid glad ud fra de samtaler med de læger, som har været tilknyttet mig længe. Dem har jeg efterhånden været inde ved tit, og de er kommet til at kende både  mig og min familie. Ham jeg snakkede med i går, han har fikset knoglerne sammen, når jeg har haft det allerværst, så selvom at de “bare” er læger, så kan de ikke undgå at få en eller anden form for betydning. De læger, som har været med til at få styr over situationen, når vi har været presset ud til det yderste, de har fået en betydning, fordi at vi har kunne stole på dem fuldt ud, og dét har været vigtigt i de forløb, som vi har været igennem. Gode og ikke mindst lyttende læger!

Når det var et lille sidespring, men jeg regner i hvert fald med at fortsætte min svømning. Der er sådan nogle håndvægte ude i vandet, og skal jeg være helt ærlig, så tror jeg, at de har været med til at forværre bruddet. Jeg kunne godt mærke, at det gjorde lidt ondt i min arm, da jeg brugte dem, men jeg tænkte, at jeg bare lige skulle igang. Så de vægte undgår jeg lige de næste uger, men svømme, det kan jeg sagtens!

2 kommentarer

  • RulleMarie

    Haha hvor sjovt! Ja, det kan jeg godt huske. Det er ikke skidt med en lille svømmetur fra morgenstunden af

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dorte

    Så var det dig jeg så… Det var morgenfriskt! Jeg var der med min lille datter i fredags.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Overraskende svar efter røntgen!