Så flytter jeg ud på hospitalet

Jeg er lettet og indlagt

17555435_10212355646435491_285627190_n

Så har jeg fået min første gang penicillin behandling, og jeg skal have min næste i aften kl. 22.00. Jeg har regnet ud, at jeg skal have 42 behandlinger i alt, så nu er vi nede på 41! Behandlingerne skal gives 3 gange om dagen med 8 timers mellemrum, så de næste 2 uger bliver præget af lidt pendlen frem og tilbage, men jeg er bare glad for, at jeg får lov til at forlade hospitalet!!

Vi kørte direkte til hospitalet efter, at jeg havde holdt 2 foredrag på Bankagerskolen. Da vi ankom fik jeg lagt en nål i, så vi hurtigst muligt kunne få sat den første penicillin behandling i gang. Imens penicillin løb ind spurgte jeg sygeplejersken: “Kan det virkelig være rigtigt, at jeg skal have penicillin i 14 dage?” Hvortil, hun svarede: “Nej, det tror jeg da ikke, at du skal” En lille begejstring fyldte min krop i det sekund, hun sagde det, der opstod lige et håb om at kunne komme ud før tid. Det faldt dog til jorden igen, da hun kort efter sagde: “Eller var det pseudomonas bakterien, som du havde? Jo, så er det desværre 14 dage”. Øv øv ØV!

Når, men nu til det gode! Jeg var meget spændt på, om de ville smide mig ind på en fem mands stue, hvilket jeg bare ikke magtede. Og da slet ikke i 14 dage. Det skete heldigvis ikke!

Jeg har nemlig været så heldig, at de har valgt at smide mig over på patient hotellet. Yes yes yes! Det er så befriende! Her er meget mere ro, og så skal min hjælper og jeg ikke dele rum med nogle. Det er så skønt, og det gør indlæggelsen, så meget mere udholdelig. Jeg er helt lettet over, at vi skal bo her over. Jeg er fuldt ud indstillet på, at de næste 14 dage bliver præget af sygehus. Så jeg tager det lidt hen af vejen, og så skal det hele nok gå op i en højere enhed. Det er jeg sikker på!

Jeg venter stadig på at få svar på, hvornår min operations tid kommer til at ligge, så jeg kan få indsprøjtet noget botox i min  blære. Jeg håber, at jeg snart får besked!

Nu vil jeg kaste mig over mine lektier, indtil jeg skal over på afdelingen igen og have min penicillin. I må have en fortsat god torsdag aften!

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Så flytter jeg ud på hospitalet