Vi drømmer

Den er tilbage…

cs

Kramp. Nej, det kan ikke passe. Kramp. Læg dig til at sove Marie. Kramp. Åhh nej. Kramp. Den er tilbage. Kramp…

Blærebetændelsen er tilbage. Efter hvad? En halv uge? 4 dage nåede jeg at være blærebetændelses fri. Det er saftsusme ikke længe!

Forhulan.

Jeg var i penicillin behandling i to uger, og jeg stoppede behandlingen i onsdags. Jeg var i behandling for en bakterie, som hedder pseudomonas. En bakterie, som på sin vis er “god” men også bare mega dårlig. Den er “god” i den forstand, at den er så genstridig, at den holder alle andre bakterier væk. Den er dårlig, fordi at den er så afsindig svær at komme af med, og fordi at den kræver så lang en penicillin behandling.

Så det spændende er nu, om det er pseudomonas bakterien, som vi ikke fik slået i bund, eller om det er dens forsvinden, der har gjortM at andre bakterier er kommet til. Jeg håber ikke, at det er pseudomonas bakterien, som er i min blære, da det er lig med en længere penicillin kur på hospitalet. Jeg håber, at det er noget, som kan slåes ned med en god pillekur!

Når men jeg har stadig ikke fået en ny operationsdato, så jeg kan stadig nå at få banket min blærebetændelse væk og så forhåbentligt få det til at passe med operationen.

Det kunne simpelthen være rart, hvis jeg kunne slå en streg i sandet for en stund omkring dette blærebetændelsesræs.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vi drømmer