Jeg håber, at det virker!

Status på operation og en kontrastfyldt torsdag

cwawe

Så fik jeg endelig min skud botox i blæren i går. Det har simpelthen virket SÅ GODT! Jeg har ikke haft en eneste blærekrampe siden operationen, og jeg er så mega lettet. Det er helt befriende ikke at være plaget af dem, så der er ingen tvivl om, at det skal jeg have igen om 3 måneder, når virkningen aftager!

Som jeg har skrevet før, så var der galla på min skole i går. Jeg havde egentligt ikke regnet med at tage derhen, da jeg var sidst på programmet på hospitalet. Meeeen så blev jeg alligevel lidt fristet. Jeg havde godt nok lidt kvalme og hovedpine, men det forsvandt lige så stille i takt med, at aftenen skred frem. Så jeg var sørme både til operation og galla på samme dag i går. Der er lidt forskel fra at sidde i det yderst grimme hospitalstøj til at sidde i sit galla tøj. Jeg hader virkelig at have hospitalstøj på, så jeg tager det på så sent, som jeg kan, og tager det af så snart, at jeg ser mit snit. Der er tit broderet en lille prinsesse på det, fordi at jeg kun jo kan passe børnestørrelser… Så gallatøjet finder jeg mig helt klart meget mere tilpas i haha! Det var så megamega godt, at jeg endte med at tage op på skole for at se dem danse lancier. De var så fine, og jeg sad med et kæmpe smil hele aftenen! Aftenen sluttede tideligt for mit vedkommende, da jeg var bombet efter operationen, men jeg var glad for at jeg tog derop. I dag skal jeg til konfirmation, og det glæder jeg mig meget til! Jeg håber, at I får en skøn store bededag!

 

cw

   

2 kommentarer

  • RulleMarie

    Hej Tina! 1000 tak for den mega skønne kommentar. Ja, det er så rart at være sluppet af med dem. Dejligt at høre, at du kan lide at følge med!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina juul

    Kære Marie ! Hvor er det bare godt at høre det gået så fint med botoxen og du har været fri for de grimme blærekramper…jeg har ikke selv prøvet at have sådan nogle men jeg er sikker på det ikke er spor sjovt så det vel nok Dejligt for dig👍😄 Du ser simpelthen sååå fin og smuk ud i det flotte tøj,.jeg er vild med den hvide frakke…frakkekjole,hedder den det?? Den minder om et rigtig prinsesse look så det passer jo til dig😀 Det er så hyggeligt at læse med her på din blog og blive inspireret med både dine opskrifter men også bare at følge lidt med på sidelinjen hvordan det går med dig…du er en rigtig dejlig pige og du skal nok nå alle dine mål og ønsker til livet….🙂❤️🌞

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg håber, at det virker!