Status på operation og en kontrastfyldt torsdag

Ærgrelsen har ramt mig

acdae

I år bliver størstedelen af mine mega seje klassekammerater og efterskolevenner studenter. Der er virkelig nedtælling på, og de er meget snart færdige!

 

For mit vedkommende så indebærer nedtællingen lige et år mere. Jeg har udvidet min HF, og derfor er jeg først færdig et år senere end mine venner. Så der er lige et år mere, og hvis jeg skal være bund ærlig så hænger det mig langt ud af halsen. Jeg magter det virkelig ikke?

 

Der er flere aspekter i, at jeg synes, at det er træls, at jeg mangler et år endnu. For det første så vil jeg bare gerne være færdig NU! Jeg vil så gerne snart på højskole! Og for det andet så tydeliggøres det virkeligt, at jeg er anderledes, og at jeg er begrænset af mit handicap. Ikke kun fysisk men også psykisk. Det tydeliggøres, at jeg har en lavere udholdenhed, og at jeg derfor har måtte tage min gymnasiale uddannelse på udvidet tid. Det er så mega irriterende, at jeg tager længere tid om min uddannelse. Men på samme tid så er det også vildt fedt, at det overhovedet kan lade sig gøre at tage en uddannelse på udvidet tid, fordi ellers tvivler jeg på, at jeg nogensinde havde klaret mig igennem en.

 

I disse dage går snakken meget på, at nu skal de endeligt snart have deres huer på. Den niver lidt, når jeg virkelig ville ønske, at det også var mig, der var færdig i år. Men jeg er også bevidst om, at jeg ikke skal ødelægge deres glæde over snart at være færdige. Der ville ikke være noget mere irriterende end, hvis jeg hele tiden lige skulle pointere, at jeg havde altså et helt år endnu. Nej, det er et valg, som jeg har taget, og når jeg bliver student næste år, så kommer jeg til at være ovenud lykkelig!

 

Nu er jeg kommet til den erkendelse, at jeg ikke magter skole mere. Alligevel så vælger jeg at fuldføre mit sidste år. Selvfølgelig skal jeg det nu, hvor jeg er kommet så langt! Det er der ingen tvivl om. Så nu handler det om at se fremad. Det handler om at give slip på ærgrelsen over, at jeg mangler et år mere. Livet, det skal leves nu, og jeg skal ikke køre og vente på, at det næste år bliver overstået, så jeg kan blive færdig. Nej, det næste år skal nydes fuldt ud ligesom alle andre dage skal. Derfor er jeg gået i tænkeboks over, hvad der kan skyde en masse glæde ind i min hverdag. Vi skal alle ting her i livet, som vi ikke altid magter, men hvis man propper en masse glæde udenom det, så bliver det lige pludseligt meget nemmere at forholde sig til. 

 

I år tager jeg hele molevitten! Jeg nåede at komme med til galla! Jeg tager med på studenterkørsel! Jeg tager med til ALLE de studentergilder, der byder sig. Jeg vil blive ramt af ærgrelse over, at det ikke er mig, der er færdig i år, hvilket er helt okay! Det skal der også være plads til. Og jeg ved med sikkerhed, at ærgrelsen vil blive opvejet af fest og glade dage!

   

8 kommentarer

  • RulleMarie

    Jaaa lige præcis. Det er så enormt frustrerende, men ja der er bare ikke så meget andet at stille op. Så det er bare med at få det bedste ud af det. Så dejligt at høre, at du kan relatere til bloggen! Rigtig dejlig aften til dig

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • RulleMarie

    Århh hvor er det godt at høre! Det er så mega rigtigt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Jeg er også kronisk syg og har derfor også været nødt til at sygemelde mig, hvilket betyder at mine (gamle) klassekammerater bliver færdige før mig. It sucks ! Og det går virkelig op for en at man er anderledes. Jeg kan virkelig relatere til det her indlæg (og din blog generelt) Som du siger er det helt afgørende at leve nu og nyde hver dag. Fortsæt det gode arbejde ! Det betyder meget ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Min veninde valgte også at tage et ekstra år, og det hang hende da langt ud af halsen! Men i dag er det alligevel en beslutning hun har været glad for, og ærligt, det er jeg også, for jeg tvivler på, at hvis hun ikke havde taget det ekstra år, så var hun aldrig endt i min klasse, hvor jeg virkelig begyndte at snakke med hende. Vi blev færdige sammen, og i dag er vi vildt gode venner! Så op med humøret! Det kan være at der venter fantastiske mennesker i dit næste år

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • RulleMarie

    Ja, det er et kæmpe nederlag og mega hårdt, når det står på. Men mega dejligt at høre, at det ikke betyder noget i den lange sigt. Jeg håber, at der ellers er kommet styr på tingene

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nina

    Det har jeg også prøvet. Jeg droppede ud af 2g pga sorg og magtesløshed samt jeg ku bare ikke overskue det. Jeg blev ikke student ét år efter, nej jeg måtte starte næsten forfra, og blev derfor student to år efter. Dét var hårdt. Nu i dag er jeg længere i livet end mange af de andre og det betyder heller ikke noget på den lange sigt. Men det var hårdt dengang.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • RulleMarie

    Puuha, den må have været hård. Især hvis du havde en tvillingsøster som blev færdig før dig! Okay, det er så dejligt at høre! Tusind tak, så holder jeg lige ud det sidste år. Rigtig dejlig fredag til dig i solskin

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte

    Jeg tror, jeg ved, lidt hvordan du har det. Jeg måtte forlænge min STX til 4 år i stedet for 3. Jeg så min tvillingesøster blive student året før mig og hele min klasse være færdig før mig. Men da jeg så selv var færdig året efter, føltes det som en endnu sejere bedrift, og det var helt vildt at tænke på, at jeg klarede det. Jeg hepper vildt meget på dig!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Status på operation og en kontrastfyldt torsdag