I må kigge, I må spørge, men ligefrem at løbe efter mig?

Meget små skridt

cesnd

Som jeg skrev i indlægget her, så har jeg fået flere gode øvelser til gå projektet af min fys. Jeg er virkelig go på det, så de er flittigt blevet lavet, men allerede i lørdags sagde det knæk i mit ene knæ. Eller der har været flere mini knæk i mit knæ, men i lørdags sagde det et lidt større knæk. Ja, ret forvirrende med de knæk der, men jeg er dog sikker på, at det ikke er brækket, så det er mega positivt! Men jeg ved ikke lige, hvad det er.

 

I lørdags, da det sagde knæk, stoppede jeg øvelserne med det samme, da jeg var lidt usikker på, om knækket kunne være et forstadie til et knoglebrud. Hvis det først brækker, så går træningen jo helt i stå! Så det havde jeg alligevel lidt respekt for. Dagen efter da jeg skulle lave øvelserne, der kunne jeg simpelthen ikke lave dem. Jeg blev MEGA frustreret!! Min krop ville bare ikke samarbejde med mig, og det havde nok også noget at gøre med, at jeg ikke rigtig turde, fordi at jeg var bange for, at det rent faktisk ville knække helt. Så den dag kom jeg heller ikke til at lave øvelserne. Jeg blev mere og mere irriteret. Det kunne virkelig ikke passe. Jeg havde jo ikke en gang lavet øvelserne i mere end uge, og jeg havde at vide, at jeg kun måtte lave øvelserne EN gang om dagen, hvilket jo er ingenting, og så drillede min krop alligevel.

 

De næste dage blev jeg stædig. Stædighed kan VIRKELIG være en god ting, men det kan i den grad også være en dårlig ting, hvis man glemmer at lytte til sin krop. Heldigvis var der ikke noget, der blev værre, og jeg fik lavet øvelserne!

 

I går var jeg så til fys, og her fik jeg klar besked på, at jeg skulle gå til læge med knæet. Min fys sagde det flere gange, fordi at hun godt vidste, at jeg tænkte “arhhh skal jeg nu det?”

 

Jeg er sikker på, at det ikke er brækket, så i mit hoved virker det lidt underligt at gå til læge med. MEN det behøver jo ikke nødvendigvis være, fordi at det er brækket, der kan også være andre årsager til, at det sagde knæk. Faktum er bare, at jeg lige i øjeblikket bruger hele min krop på en ny måde, og jeg udfordrer den med øvelserne, fordi at den er vant til bare at sidde i min kørestol. Så jeg prøver at være tålmodig, så min krop kan følge med, og så tager jeg meget små skridt adgangen. Nu har jeg fået en tid hos min læge på torsdag, og så må vi se. Hellere sikre sig, at alt er som det skal være, end at jeg bare ignorerer det, og gør skaden endnu større!

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

I må kigge, I må spørge, men ligefrem at løbe efter mig?