Foredrag om at være rollemodel

I vandet er jeg ikke handicappet

Dengang, hvor jeg var lille havde jeg en drøm. Jeg drømte om, at verden ville ændre sig, så at det var i vandet vi levede, og land det var noget, som man gik på, når man dyrkede sin fritidsaktivitet. I vandet er jeg nemlig på lige fod med alle andre. I vandet er jeg ikke handicappet.

Jeg elsker at være i vandet, og jeg elsker at have mine veninder med ude at svømme, og jeg ved, at de også elsker at være med. Jeg tror, at de synes, at det er ret fascinererende, at jeg kan så meget mere i vandet, end jeg kan på land. Når jeg er på land, så bruger jeg elektronik til at komme rundt, hvilket er mega fedt, at det kan lade sig gøre, fordi ellers så havde jeg sgu nok et problem. Men når jeg er i vandet, så kan jeg bevæge mine arme og ben, og så kommer jeg fremad! Det er så mega befriende! Og det allerbedste det er, når jeg kan bunde, fordi at så kan jeg i vandet. Og jeg kan i vandet uden at være bange for, at jeg lige pludselig brækker en knogle, fordi at vandet ikke belaster kroppen. Nej, vandet er derimod med til at hjælpe mig med med at stå op. Hvis jeg stillede mig op på land uden nogen hjælp, så ville jeg falde sammen med det samme, fordi at jeg ikke har styrke nok, og fordi at jeg ingen balance har. Men det gør jeg ikke i vandet, i vandet bliver jeg stående! Så vandet er med til at fjerne en usikkerhed i forhold til at brække mine knogler, og derudover så giver det mig bare den fedeste følelse af at være uafhængig for en stund.

Jeg kan nok ikke løbe fra, at jeg handicappet, men jeg kan tage et smut i svømmehallen og glemme, at jeg er handicappet, og det er værd at tage med!

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Foredrag om at være rollemodel