Hverdagsglimt #1

Når berøringsangsten tydeliggøres

Jeg oplever folk, der kigger. Jeg oplever folk, der glor, og folk der peger fingre. Det gør de, fordi at jeg skiller mig ud fra mængden, og fordi at jeg ser anderledes ud. Jeg kender det også selv, hvad der er nyt og anderledes, det fanger mit blik. Så derfor ved jeg også, at det ikke er ondt ment, når folk de kigger en ekstra gang, men det er simpelthen bare ren nysgerrighed.

Men jeg oplever også folk, der ikke kigger. Situationer, hvor berøringsangsten bliver så tydelig, at de slet ikke tør at kigge på mig. Så det ender ud i, at de står og kigger på min hjælper imens, at de har en samtale med mig, og dét kan godt frustrere mig. Det frustrere mig faktisk mere end, når folk de kigger. Når folk de kigger, så har jeg mulighed for at handle på denne her berøringsangst, som skaber barrieren imellem mig og andre mennesker. Jeg kan sende et smil, eller bare lige sige “hej” og dermed få brudt barrieren bare en anelse. Det er til gengældt virkeligt svært at bryde barrieren, når folk ikke tør at se på mig, fordi så kan jeg sgu smile, alt det jeg vil, der er bare ikke nogen, der ser det.

Jeg er fuldt ud klar over, at det ikke er noget, folk gør i en ond mening, men at det bare er, fordi at de ikke ved, hvad de skal gøre af sig selv. Derudover så ved jeg også, at det kun er i mødet med fremmed mennesker, at berøringsangsten kan være så tydelig. Hvis det er folk, som jeg skal være sammen med i længere tid, så vil barriererne blive nedbrudt hen ad vejen.

Men følelsen af at blive set er tusinde gange federe end følelsen af at blive overset. Så hvis du sidder derude og ikke ved, hvordan at du skal reagere, når du møder en handicappet, så hellere kig en gang for meget end slet ikke at se personen.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hverdagsglimt #1