Når berøringsangsten tydeliggøres

Sommerfest med BHF

I weekenden var jeg til sommerfest ved et firma, som hedder Bruger – Hjælper Formidlingen. Det er det firma, som hjælper mig med at holde styr på mine 6 hjælpere. Min veninde Ninna har hendes hjælpere igennem det samme firma, så vi besluttede os derfor at tage til festen sammen, og det var SÅ sjovt. Vi blev hentet i Århus og transporteret helt til København, hvor festen blev afholdt, og transporteret hjem igen, hvilket var mega fornemt.

Jeg havde godt advaret min hjælper om, at det ville blive en lidt anderledes dag på arbejde, end det plejede. Så jeg var lidt spændt på, hvordan at det ville blive. Normalt plejer jeg for eksempel ikke at spise aftensmad sammen med mine hjælpere, som vi gjorde her. Men det gik bare så MEGA godt. Det var simpelthen så hyggeligt at have hende med på en lidt anden måde, end det plejer. På billedet lige nedenunder er det mig og min hjælper, som står og danser haha :-))

Jeg havde helt klart glædet mig allermest til at se Simon Talbot, som skulle komme og lave stand up. Og det blev i den grad også højdepunktet for aftenen. Wow, det var sjovt, jeg grinte så meget! Selvironi er vejen frem! Ninna og jeg har allerede aftalt, at vi skal ind og så ham igen en dag. Og han kunne sørme kende mig fra Instagram, hvilket var mega vildt!

Jens og jeg som hvert år er på ferie sammen med vores forældre, vi har virkelig grint meget af Simon Talbots stand up, og nu stod han lige pludselig midt i hans stand up og sagde, at han godt viste, hvem at jeg var. Det var ret syret, og jeg blev bare en anelse starstrucked! 🙂

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når berøringsangsten tydeliggøres