Hverdagsglimt #2

Verdens bedste nyhed!!!

Jeg fik verdens bedste opkald i dag!! “Marie du kan få en gangwalker” YES YES YES YES YES! Det er så MEGA godt!

Det havde jeg på ingen måder regnet med!

For lidt tid siden skrev jeg ud til Langhøj, som laver min bil, om de eventuelt kunne hjælpe mig med at finde en walker. Jeg tænkte, at de havde nogle gode kontakter, og så er de bare mega søde derude! Og WOW de har hjulpet mig meget! Ud over alt forventning! Og i dag ringede de derude fra. Langhøj har skaffet mig en gangwalker!!! Ej, men det er så vildt! :-))

Jeg så er mega glad, men det er også ret nervepirrende, fordi at nu er der virkelig ingen vej tilbage! Nu kommer den, og nu skal den bruges, og NU skal jeg snart op at gå. Bare det at skrive det her virker helt mærkeligt og surrealistisk, men jeg tror virkelig på, at gangwalkeren er det næste og bedste skridt, der kan ske lige nu! Og jeg kan ikke vente til, at jeg skal ud og afprøve en!

Jeg glæder mig til at stå i en gangwalker igen, og jeg glæder mig til at få den følelse af brusende glæde, fordi at jeg opnår noget ret så STORT!

Det her billede er virkelig en stor motivation for mig! Hver gang jeg kommer i tvivl, om det er helt uopnåeligt at skulle komme til at gå, så kan jeg kigge tilbage på det her billede, og huske mig selv på, at det har været lykkes før, og så kan det godt lykkes igen!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hverdagsglimt #2