Weekendplaner

Et smut forbi hospitalet

I går opdagede jeg, at jeg havde fået en hævelse i højre side af maven. Derudover så gjorde det lidt ondt, når jeg trak vejret helt ned i maven. Det var slet ikke noget alarmende, men jeg hoppede alligevel lige på vandvognen.

Jeg plejer, at have ondt deromkring, når det har med nyren at gøre. Så jeg mistænkte min blærebetændelse for at have spredt sig til min højre nyre, hvor jeg har tilbageløb til. Så der var ikke andet for end at få noget vand igennem systemet.

Efter morgenmaden kørte jeg så lige ud for at se, om der var noget synligt, der hvor det gjorde ondt, hvortil at jeg opdagede, at der var en lille hævelse i højre side af maven. Hm… det var mærkeligt. Hvorfor gør det ondt? Hvad laver hævelsen der? Er det mon min nyre, der driller? Okay, vi tager lige ind på hospitalet, og får det tjekket! Det er den nyre, der har en funktion på 25%, så den er i forvejen udfordret, og derfor var min mor og jeg ret afklarede med, at vi hellere lige måtte tage ind og få det tjekket for en sikkerheds skyld.

Inde på hospitalet blev vi blev mødt af den rareste læge. Wow. hvor betyder det bare meget, når man føler, at man bliver lyttet til! Han satte sig ind i tingene, hvilket var virkelig dejligt. “Gør det ondt?” spurgte han. “Ja altså det gør ondt, når jeg trækker vejret. Så det prøver jeg at gøre mindst muligt” svarede jeg. Hvortil, at han begyndte at grine og sagde “Det synes jeg lyder som en rigtig dårlig løsning” Det havde han nok ret i 🙂

Nu gør det også ondt, når jeg griner, og det er straks værre. Man skulle tro, at det var en ting, som man sådan nogenlunde kunne styre. Men så snart, at jeg ved, at jeg ikke skal grine, så har jeg virkelig svært ved at lade være med at grine. Især, fordi at min søster krisser får mig til at grine konstant! Men jeg tror virkelig, at det er så meget bedre at grine selvom, at det gør ondt end slet ikke at grine.

Ude på hospitalet endte det med, at jeg fik stukket nogle penicillin piller i hånden og fik taget nogle blodprøver, som vi afventer svar på. Så jeg kom hurtigt hjem igen, hvilket var mega dejligt!

I dag er bulen der stadig, og det gør stadig ondt. Men lige nu ser vi det an, og så håber vi, at den forsvinder på ligeså mystisk vis, som den er kommet!

Nu vil jeg smutte ned til Hindbærsnitte løb med min storesøster. Det er begrænset, hvor meget løb den kommer til at stå på, men jeg er sikker på, at det bliver monster hyggeligt, og så kan vi spise nogle lækre hindbærsnitter.

Rigtig god søndag til jer!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Weekendplaner