Så brækkede armen...

En ubrugelig tur på skadestuen

Hej med jer!

Jeg lovede lige at give en update på armen i dag. Som jeg skrev i går i indlægget her, så sad jeg inde på skadestuen og ventede på at blive tilset af en læge. Det viste sig dog at være en af de mest ubrugelige samtaler, vi har haft med en læge. Så den kunne vi ligeså godt have været foruden!

Vi blev kaldt ind af lægen og kom ind på stuen, hvor han tog armene over kors og sagde, at det så fint ud, der behøvede ikke en gang at komme så meget som et plaster på armen. Der sad jeg så med en arm, som gjorde bragende ondt og fik at vide, at det så fint ud, og vi kunne bare tage hjem igen. Der skal ikke en gang et lille plaster på din arm? Det er da noget mærkeligt noget at sige. Jeg har sgu da aldrig oplevet, at man har fået smækket et plaster på huden, fordi at man har brækket en knogle. Min mor og jeg blev helt målløse. Nu har jeg haft brækket omkring 500 knogler. Jeg hørte knækket klokkeklart hjemme i mit køkken, og jeg VED, at det hjælper at putte en bandage på en brækket arm. Jeg kan slet ikke forstå, at lægen kunne få sig selv til at sige det. Han mente ikke, at jeg skulle have noget på, fordi at jeg havde stængerne inde i knoglerne til at stabilisere bruddet. Nu har jeg haft stænger i siden, at jeg var helt lille, og det er altså ikke mirakel stænger. De er med til at stabilisere bruddet, det er der ingen tvivl om. De gør, at jeg kan tage bandagen hurtigere af end normalt, fordi at de støtter knoglen. Men SELVFØLGELIG er en bandage anvendelig i sådan en situation. Den er med til at mindske vridende i bruddet og dermed også med til at mindske smerten.

Det gik så stærkt derinde. En læge plejer som minimum lige at sætte sig ned og snakke med os. Lige høre, hvor gør det ondt? Hvad er der sket? Osv. Bare lige sætte sig lidt ind i situationen, men jeg fik ikke ét eneste spørgsmål! Lægen kiggede slet ikke på armen. Normalt plejer de lige at mærke på bruddet for lige at undersøge det, men der var INTET. Vi fik heller ikke lov til at se røntgen billederne, der lige var blevet taget. Det var kun, fordi at min mor insisterede på, at hun ville se dem, at vi fik lov til at se dem. På billederne kunne man tydeligt se, hvor armen var brækket. Til det svarede lægen bare, at han kunne jo ikke vide, om det var et nyt eller er gammelt brud. Hvor jeg tænkte, at hvis han bare havde sat sig en anelse ind i min situation, så kunne jeg have fortalt, at jeg havde hørt knækket højt og tydeligt derhjemme, og at jeg ikke var et sekund i tvivl om, at den lige var brækket.

Puha det er i situationer som disse, hvor min mor og jeg VIRKELIG skal trække vejret dybt. Virkelig dybt! Vi skal huske, at jeg har læger, der er tilknyttet mig, og de er langt mere lyttende, så vi skal bare hjem og skrive til dem. Så lige nu afventer vi svar fra min egen læge, som desværre er på ferie. Men vi tog hjem og legede mini hospital og lagde en gips på armen. Det er min mor heldigvis blevet en ørn til!

Det er ikke første gang, at vi møder en læge, hvor vi ikke har følt os hørt. Jeg er også ret så sikker på, at det ikke bliver sidste gang. Jeg forstår simpelthen ikke, at man skal sidde ude i et venteværelse og krydse fingre og virkelig håbe på, at man får en læge, som tager en alvorligt og som minimum lige sætter sig lidt ind i tingene. Jeg forventer ikke, at de læser hele min journal, fordi at den er LANG, men jeg forventer, at de er lyttende, og at de sætter sig ind i ens situation. Det er altafgørende, som patient at man føler at man bliver lyttet til!

2 kommentarer

  • Ja lige præcis @julieduponts! Og det er virkelig med bare at stå fast i sådan en situation. Men det er mega frustrerende især når det bare handler om en bedre kommunikation

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er så frustrerende når læger ikke tager en seriøst – jeg har selv været i en situation, hvor jeg nærmest måtte stille diagnosen og bede lægen om den hjælp, jeg tidligere havde fået og derfor vidste virkede. Selvfølgelig er de bare mennesker og kan også tage fejl, men sommetider virker det desværre mere som om de bare ikke vil høre efter. Håber din arm har det bedre og at din egen læge kan hjælpe

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Så brækkede armen...