På tur til Sjælland

Status efter operation

image1

I fredags brækkede jeg min overarmsknogle, da jeg tog fat i dørhåndtaget for at køre ud af klasselokalet. Mit “God weekend” blev efterfulgt af “KNÆK” i min overarm. Sà var der ligesom skudt hul på den weekenden. Jeg nåede ikke at skubbe til døren med armen før, at armen knækkede, så jeg må have lavet et vrid, som fik knoglen til at knække helt over. På vej ud til min hjælper kunne jeg mærke, at bruddet stod og svuppede, så jeg vidste godt, at vi skulle direkte på hospitalet. Knoglen var formentlig brækket helt over, og bruddet var ustabilt. Det var første gang, at jeg brækkede en knogle på skolen, så jeg trillede ikke en tåre (først da jeg kom ud i bilen og skulle ringe til min mor). Jeg fik en del kvalme ude på gangen på grund af smerterne, og fordi at jeg kunne mærke knoglerne stod og bevægede sig inde i armen.

Røntgen viste også, at armen var knækket helt over, og det krævede en operation. Jeg har som regel pinde i alle mine knogler (arme, ben, ryg og hoved) Pindene er med til at holde knoglerne på plads og stabilisere bruddene, når de forekommer. Men lille juleaften havde pinden i overarmsknoglen fundet vej ud gennem knoglen og tittede frem ved albuen. Derfor fik jeg den opereret ud den 4. januar, og på grund af infektionsrisiko kunne jeg først få opereret en ny pind ind den 18 januar. Det så jeg ikke som det store problem, og jeg tænkte, at min knogle snildt kunne klare en lille periode uden pind i. Jeg nåede endda at tænke, at jeg slet ikke behøvede at få opereret en ny pind ind, fordi at jeg syntes, at mine knogler var blevet så stærke. Det fik jeg så afkræftet i fredags. Bruddet var aldrig blevet så slemt, hvis jeg havde haft en pind i. Så det var bare et bevis på, hvor godt det er, at jeg har haft pinde i siden, at jeg var helt lille, fordi at det har filme været mange operationer. Hver gang at jeg voksede ud af mit tøj, så voksede jeg også ud af mine pinde, hvilket betød, at jeg skulle have opereret nogle nye pinde ind. Så når det nu skal være, så er det meget heldigt, at jeg kun er blevet 110 cm. høj 🙂

I går fik jeg så opereret en ny pind ind i armen, og min læge fik rettet på knoglerne, så de kan gro rigtigt sammen. Jeg havde en hel del kvalme efter operationen i går, og jeg havde det jævnt dårligt, men de havde heldigvis givet mig en blokade i armen, hvilket tog alle smerterne. (mega rart) Så jeg endte også med at tage hjem fra hospitalet i går. I dag har kvalmen heldigvis fortaget sig, men smerterne har taget til i takt med at blokadens virkning er stoppet. Armen den gør mega ondt, og den dunker, men nu er der udsigter til en god heling, så nu skal jeg bare vente på, at smerten også fortager sig 🙂

Her kan I se røntgen billedet af min brækkede arm. Knoglerne havde forskudt sig fra hinanden. Man kan også lige, se stængerne, som sidder i underarmen

image3

Det her billede er fra den dag, hvor jeg fik opereret pinden ud af armen.

image1

Det er stænger, som har siddet i mine knogler

img_5361

8 kommentarer

  • Benedikte

    Hei!
    Fant lige din blogg, og har lest litt om deg og din historie. Og jeg må bare si at du er enormt inspirerende!! Det gjør meg utrolig glad at du er så positivt og tør å snakke om hvordan ditt liv er, og at det ikke alltid er like lett. Jeg er sikker på at du hjelper mye at du holder dine foredrag og snakker om ting som mange ikke tør å snakke om. Kommer til å fortsette å følge deg og din reise, og jeg ønsker deg alt godt!
    Knus fra Norge:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • RulleMarie

      HEJ Benedikte! 🙂 Hvor vildt, at du kommer helt fra Norge af. Tusindtusind tak for din dejlige besked!! Og TAK for den mega dejlige feedback, den er jeg SÅ glad for! Det er enormt motiverende med en besked som din. Jeg er så glad for at du vil blive hængende, også alt godt til dig 😀 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kristina

    Av for pokker.. Du sku en sej tøs.. 🙂

    God bedring med armen… 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • sus

    rigtig god bedring til dig ❤️håber det heler som det skal tænker på dig – knus fra sus

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Professionelmor

    Avs 😞 god besring. Håber armen snart er smertefri

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

På tur til Sjælland