Status efter operation

Lorte morgen

img_4363
“Godmorgen Marie din næste hjælper har meldt sig syg” lød det fra min hjælper, da hun kom ind til mig i morges. Der var kl 06.50, og den daværende hjælper fik fri kl 07.00. Så jeg havde 10 minutter fra jeg slog øjnene op til, at jeg ville stå uden hjælper.

Det er virkelig indbegrebet af den dårlig morgen.

Hele min krop blev fyldt med stress og vrede. Ikke vrede på mine hjælpere, fordi at alle mennesker bliver syge en gang imellem, og selvfølgelig gør mine hjælpere også det. Det er heldigvis rigtig sjældent, at det sker, at mine hjælpere bliver syge! Men jeg blev vred vred over situationen. Over magtesløsheden. Vred over, at jeg er SÅ afhængig af andres hjælp for at få en hverdag til at fungere. Især lige nu, hvor jeg har brækket min arm, så er jeg virkelig sat ud af spil og er i den grad afhængig af andre.

Jeg er stadig en hel del plaget af armen, hvilket ikke er så underligt, da det kun er en halv uge siden, at den brækkede. Men det gør, at overskuddet er en del lavere, end det plejer. Så det var liiiige lidt svært at overskue at stå i den situation i morges. Jeg endte bare med at sætte mig til at græde i frustration. Knap så konstruktivt, og det kammede nok også bare over, fordi at jeg i forvejen kører på et lavt energi niveau med armen 🙂

Men jeg bor hjemme ved mine forældre pt. pga. armen, så jeg droppede skolen, og så har min mor hjulpet mig i dag. Jeg ved virkelig ikke, hvad jeg skulle gøre uden hendes hjælp! Så alt gik alligevel, og den trælse morgen blev efterfulgt af en god dag! Jeg er stadig ret træt og bleg efter operationen. Så jeg tænker heller ikke, at det var helt skidt at tage en slapper dag, når det nu skulle være. 🙂 Jeg håber, at I har haft en dejlig onsdag!

   

1 kommentar

  • Trine Thellefsen

    Hvor er det øv, at jeg bor i Nørresundby. Jeg gad godt arbejde for dig 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Status efter operation