Jeg vender stærkt tilbage

Er det her min chance?

img_6923

Jeg kan slet ikke komme ned på jorden lige nu. Det her, dét er vildt!

Jeg har netop lige læst en artikel om et stof, der hedder Sclerostin-antistof. Det er det sejeste stof, jeg nogensinde har hørt om! Virkelig! Stoffet er knogleopbyggende, og kan forbedre knoglernes styrke og fleksibilitet. Lige et stof for mine skrøbelige knogler! Hvorfor har jeg ikke hørt om det stof før?

Det er et nyt forskningsprojekt, og stoffet er derfor kun på forsøgsbasis, hvilket vil sige, at stoffet kun er blevet afprøvet på mus med Osteogenesis Imperfecta. Behandlingerne med dette stof viste meget positive resultater, og der sås en markant forbedring i knoglernes styrke hos musene med Osteogenesis Imperfecta.

Næste step i forskningsprojektet er nu, at de søger 120 deltagere med Osteogenesis Imperfecta, som vil indgå i forsøget. Forsøget foregår i 30 forskellige lande, og de skal kun bruge 120 mennesker i alt. Så jeg tænker, at der må være rift om pladserne.

Jeg brækker stadig flere knogler årligt, og mit handicap har stadig stor indflydelse på min hverdag. Så da jeg læste denne her artikel, var jeg ikke et sekund i tvivl om, at det skulle jeg give et skud! Jeg vil SÅ gerne med i det her forskningsforsøg. TÆNK lige på, hvis mine knogler kunne blive stærkere! Så ville det jo i den grad også forbedre mine muligheder for at komme op at gå.

Der er stadig mange ting, der kan gå den forkerte vej. Først så skal jeg være en af de heldige udvalgte, som får mulighed for at deltage i forsøget. Man skal passe til nogle helt bestemte kriterier for at kunne deltage. Derudover er der “kun” 75% af deltagerne, som får det reelle stof. De sidste 25% får et placebo stof, som er et stof uden effekt.

Da forskningen stadig er i et meget tideligt stadie, så kender man heller ikke bivirkningerne ved dette stof, hvilket helt klart også er en af risiciene ved at deltage i dette forsøg. Men når det kommer til bivirkninger og risikofaktorer, så har det aldrig været noget, som har holdt mig tilbage. Jeg har selvfølgelig altid sat mig ind i dem, så jeg har været indforstået med dem, men jeg har efterhånden fået pumpet alverdens former for medicin ind i min krop, og det har jo heldigvis oftest haft en positiv virkning. Hvis der en dag opstår en bivirkning, så må jeg forholde mig til den på det tidspunkt.

Det faktum at stoffet kun er blevet afprøvet på mus og ikke mennesker gør også, at man ikke ved om det overhovedet vil have den samme positive virkning.

Så der er altså RIGTIG meget, der kan gå den helt forkerte vej, men bare det faktum at de er igang med at forske i et stof, som kan have en stor betydning for mit liv og mit handicap (og mange andres!), det er jo sygt sejt og MEGA spændende. Min anmodning om at kunne blive en af deltagerne i dette forskningsforsøg er i hvert fald sendt afsted, og nu krydser jeg bare alt, hvad jeg har for, at jeg bliver en af de udvalgte!

Jeg har et godt liv! Det er der ingen tvivl om. Men det ville aldrig skade at blive lidt mindre handicappet 😉

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg vender stærkt tilbage