Jeg har valgt højskole!

Jeg har fødselsdag!

img_4709

I dag fylder jeg 21 år!

Morgenen startede ud med en sygemelding fra min hjælper, hvilket selvfølgelig ikke lige var den mest optimale start på fødselsdagen. Men jeg håndterede det virkelig godt i morges. Min krop plejer altid at blive fyldt med en øjeblikkelig frustration og vrede over situationen. Den formåede jeg dog at holde nede i dag. Der var et ret stort tidsrum, hvor der ikke var nogen, der kunne møde ind i formiddags, hvilket betød, at jeg ikke rigtig kunne komme ud af døren. Jeg prøvede at sige til mig selv, at det bare var en helt almindelig dag, men tanken om at skulle sidde helt alene hjemme på min fødselsdag, den sved altså lidt. Så min mega søde mor kom i bil og fragtede mig ned i byen. Nede i byen mødtes jeg med min veninde, og vi smuttede på Salling Rooftop, hvor vi spiste brunch. Det reddede virkelig lige hele dagen! Det er første gang, at jeg har været på Salling Rooftop, og wow det er blevet flot og hyggeligt! Jeg havde troet, at det ville være lidt dyrt, men det var slet ikke så slemt. Det er bestemt ikke sidste gang, at jeg skal derop.

Min mor havde fødselsdag den 24 februar, så i lørdags holdte vi begge familie fødselsdag på rigtig traditionel vis med boller og varm kakao og selvfølgelig en kagemand! Jeg ville virkelig gerne have et billede af kagen til min insta, men med mine korte arme så kunne jeg kun lige få en arm af kagen med på billedet, så min far måtte lige træde til og tage et rigtigt blogger billede af kagemanden!

Nu vil jeg nyde resten af min fødselsdag sammen med min familie. Fortsat rigtig god mandag til jer! 🙂

sdcv

dv

 

   

1 kommentar

  • Pernille

    Et forsinket tillykke med fødselsdagen Marie 🙂 Flot kagedame ☺

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg har valgt højskole!