Du fastholder dig selv i frustrationen

Jeg er fanme ikke nuttet

dede

 

“Men du er i hvert fald nuttet” sagde en mand og aede mig på kinden.

HELE min krop stivnede.

Jeg er fanme ikke nuttet. Undskyld mit sprog, men det var SÅ nedværdigende. Virkelig en ubehagelig situation, fordi at jeg følte, at jeg blev gjort SÅ lille. Der blev talt ned til mig, som var jeg kun 4 år gammel. Nej, ikke en gang et 4 årigt barn ville bryde sig om at blive aet på kinden af en fremmed og blive kaldt nuttet. Min krop sprudlede af frustration. Skete det lige? Aede han mig lige på kinden og kaldte mig nuttet? Jeg syntes, at det var mega pinligt. Prøv lige! Jeg er 21 år gammel. Jeg er sikker på, at han ikke havde aet min søster på kinden og kaldt hende nuttet. Og hun er altså kun et par år ældre end mig.

Fair nok, at det for nogle kan være svært at gennemskue, hvor gammel jeg er. Men helt ærligt. Tal i øjenhøjde. Nu ved jeg godt, at han troede, at han gik ned på mit niveau. Men det fik jo den helt modsatte effekt. Tal til folk, som du gerne vil tales til. Handicap eller ej. Og for guds skyld aldrig ae andre på kinden!

 

 

   

9 kommentarer

  • Maja Samsing

    Du rammer spot on Marie. Glemmer aldrig da jeg krydser Åboulevarden ved Magasin i Aarhus, med min søn i hånden. Han var på det tidspunkt ca. 5 år og ud over det faktum at jeg færdes i en elkørestol, var det et ganske alm. mor/barn situation. Den ældre dame, der ventede på mig på den anden side af vejen, mente alligevel at det var på sin plads at ruske mig i kinden og udbryde; ” hvor var det fint, lille ven”. Hun mente det sikkert positivt men jeg tror ikke hun havde reageret sådan over for en gående mor 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • RulleMarie

      Hahahaha nej nej nej. Det er nærmest lidt sjovt, men nej det tror jeg bestemt heller ikke 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Renate Keiding Lindholm

    Den opførsel er under alt kritik. Hvor er det nedladende.
    Forstår godt din frustration.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helle Skriver

    Maria, du er spot on.
    Er selv mor til en pige på 11 år og måber hver gang jeg møder mennesker der siger mens de kigger på hende : nejjjj hvor er det en sød lille pige du har der. (Læg baby tonen i stemmen, mens det siges)
    Øhhh det ville man aldrig siger til en 11-12 år alm fungerende pige. Snarere til en baby pige, eller en Lille Lille pige.
    Men fordi hun har downs så må man godt.
    Endda siger: nåeeee hvor er hun kær.
    Ved Hgodt det ikke siges Hei ondskab men det er uværdigt på en måde, ligesom du følte men heldigvis sætter ord på.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • RulleMarie

      Åhh kan lige høre det for mig og ja det er enormt uværdigt. Kommunikationen slår helt fejl allerede fra start af.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jette

    Det er grænseoverskridende. Jeg sidder også i kørestol og oplever at blive klappet på håret af fremmede voksne.
    At blive klappet på skulderen kan til nød gå an, men på håret!!!
    Sådan “så så lille ven”-agtigt. Nej det går altså ikke.

    Men det er måske alligevel bedre, end når man får dræberblikket for overhovedet at tillade sig at køre forsigtigt rundt i et supermarked!?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • RulleMarie

      Ja, man kan sige intentionen er jo positiv, men som du skriver så er det bare så grænseoverskridende og forkert og især, hvis man bliver klappet på håret…

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karoline

    Ej nej nej, det er virkelig den mest upassende kommentar! Kan godt forstå, du er forarget! Hans sociale kompetencer røg da lige ned på niveau med en 4-årigs 🙈

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • RulleMarie

      Ja bestemt ikke helt så passende en kommentar 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Du fastholder dig selv i frustrationen