Mit hjerte bankede derudad

Så brækkede lårbenet

her

Forbandede knogleskørhed.

Jeg hader dig så inderligt meget nogle gange.

Jeg var så sindssygt god til at gå i dag. Det gjorde mig så glad! Indtil knækket lød fra lårbenet. “MOR” sagde jeg med det samme, og hun kom i en fart og hjalp mig op på sædet. Heldigvis kunne jeg holde mig oppe i armene, indtil hun kom, så jeg ikke skulle støtte på benet. Min hjælper som også stod inde i stuen kunne høre knækket fra lårbenet. Lorte knogler.

Jeg vidste, at det her var risikoen. Det har jeg hele tiden været indforstået med. Så jeg har ikke fortrudt, at jeg gik. Men århh jeg hader det. Jeg hader knogleskørhed. Hader brækkede knogler. Hader det så meget.

Første udfordring var at få mig transporteret fra walkeren og over i kørestolen. Forflytninger, når man har brækket en knogle er noget af det værste. Især når det drejer sig om et lårben. Men heldigvis gik det forholdsvis nemt. Jeg har efterhånden nogle rutinerede forældre. Nu sidder jeg i min elkørestol og prøver at holde mit ben nogenlunde stabilt, så jeg kan mindske smerten. Det er fanme surt det her. Virkelig. Der er bare ikke noget at gøre ved det, og nu må jeg bide det i mig og vente på at bruddet heler, så smerten kan fortage sig igen.

ALT er bare meget så mere vanskeligt, når det er et lårbensbrud. Jeg tænker bare, at jeg lever i min kørestol de næste uger, så jeg ikke skal flytte på benet.

1 kommentar

  • Lone Bremer

    Kære Rulle Marie det er da pokkers at du skal være så uheldig du kan altid kontagte mig hvis du får lyst på mail eller tlf. 60 14 39 37 rigtig god bedring min ven.😀😁😋😊😉😆☺

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mit hjerte bankede derudad