Har jeg ramt muren?

“Nå Marie, vi har fundet bruddet på røntgenbillederne” sagde min læge og kom ind ad døren. Jeg lyste helt op. “Århh hvor er det godt at høre!” udbrød jeg. Det er selvfølgelig aldrig godt, at man kan se en brækket knogle på røntgenbillederne, men der har aldrig været tvivl om hvorvidt, at der var et brud eller ej, spørgsmålet var bare, hvor bruddet sad. Så det var dén afklaring, jeg var lettet over at kunne få. Som jeg skrev i indlægget i går, så håbede jeg, at bruddet sad i lårbenet og ikke i bækkenet, da et brud i bækkenet ville kunne have indflydelse på mit gåprojekt. Men det viser sig desværre, at bruddet sidder i bækkenet. Mit bækken er...

Jeg vender stærkt tilbage

Da jeg startede mit gå projekt, var det velvidende om, at jeg ville møde nogle bump på vejen. Lige nu sidder jeg med min arm i slynge, og jeg har derfor ikke mulighed for at bruge min gangwalker. Det er mine arme, som bærer en stor del af vægten, når jeg går med walkeren, og derudover bruger jeg dem til at holde fast med, så jeg ikke vælter. Der gik sørme ikke mange dage fra jeg tog mine første skridt i walkeren til, at min arm begyndte at drille, og dermed satte gå projektet på standby. Det var vildt surt, og alle de her bump på vejen har før gjort, at jeg har opgivet projektet. Dengang, hvor jeg var omkring...

Er det det værd?

“Marie du er så sej! Du har 100% viljestyrke” 100% viljestyrke… Okay, jeg bliver nødt til at skrive et indlæg, fordi: Der er dage, hvor jeg tvivler. Er det det værd? Jeg skal lægge så meget energi i det for at kunne komme til at gå. Jeg kan jo nærmest ikke engang løfte det ene ben, når jeg står op. Hvad bliver resultatet? Hvor meget kan min krop overhovedet holde til? Alle spørgsmål, som jeg ikke kan svare på før, at jeg har givet det et forsøg Min krop er ikke vant til at blive brugt på denne her måde. Min numse er vant til at sidde i sædet og fødderne på fodpladen. Så når mine ben pludseligt skal til...

Verdens bedste nyhed!!!

Jeg fik verdens bedste opkald i dag!! “Marie du kan få en gangwalker” YES YES YES YES YES! Det er så MEGA godt! Det havde jeg på ingen måder regnet med! For lidt tid siden skrev jeg ud til Langhøj, som laver min bil, om de eventuelt kunne hjælpe mig med at finde en walker. Jeg tænkte, at de havde nogle gode kontakter, og så er de bare mega søde derude! Og WOW de har hjulpet mig meget! Ud over alt forventning! Og i dag ringede de derude fra. Langhøj har skaffet mig en gangwalker!!! Ej, men det er så vildt! :-)) Jeg så er mega glad, men det er også ret nervepirrende, fordi at nu er der virkelig ingen...

Jeg SKAL bare have den

Forleden var min familie og jeg hjemme ved en familie, som vi er blevet gode venner med igennem foreningen for medfødt knogleskørhed, da deres datter har samme handicap, som jeg har. I stuen spottede jeg, at hun havde en gangwalker stående. Lige sådan en, som jeg kører rundt og drømmer om at kunne bruge! Jeg vil så gerne kunne gå med en gangwalker! Det kunne være det sejeste i hele verdenen. Virkelig! Jeg mangler bare den gangwalker… Og så mangler jeg også lige kræfterne til at kunne gå med den (vigtig pointe). Førhen tænkte jeg, at jeg først skulle få opbygget nogle kræfter, så jeg kunne bruge den, og så efterfølgende begynde at kigge efter en gangwalker. Men jeg har...