Meget små skridt

Som jeg skrev i indlægget her, så har jeg fået flere gode øvelser til gå projektet af min fys. Jeg er virkelig go på det, så de er flittigt blevet lavet, men allerede i lørdags sagde det knæk i mit ene knæ. Eller der har været flere mini knæk i mit knæ, men i lørdags sagde det et lidt større knæk. Ja, ret forvirrende med de knæk der, men jeg er dog sikker på, at det ikke er brækket, så det er mega positivt! Men jeg ved ikke lige, hvad det er.   I lørdags, da det sagde knæk, stoppede jeg øvelserne med det samme, da jeg var lidt usikker på, om knækket kunne være et forstadie til et knoglebrud....

“Kan du løfte benet?”

I går var jeg til min første fysioterapi tid siden jeg startede på mit mål i august sidste år. Jeg havde glædet mig ret meget faktisk, og jeg var spændt på, hvad min fys havde at sige, og så håbede jeg, at hun havde nogle inputs til, hvordan jeg kunne udvide træningen. Først og fremmest skulle hun lige have et overblik over, hvor langt jeg var, og hvad jeg kunne holde til. Jeg går ikke til fysioterapi regelmæssigt. Jeg får bare nogle øvelser med hjem, som jeg kan træne. Andet kan næsten ikke betale sig, da jeg har så få muskler, og det derfor kræver, at jeg gentager øvelserne mange gange før, at de batter. Hun spurgte ind til det delmål,...

Det er smilet af fremgang!

Det her er smilet af fremgang. Endelig, endelig, endelig!! Det her er en sejr, og det er et stort skridt på vejen. Det ser ikke ud af meget, men det er det. Jeg har længe kunne stille mig op i kørestolen, men det har været armene, som jeg har brugt til at komme op med. På dette billede er det benene, som jeg har i spil, og det er dér, jeg skal hen. Det er benene, som skal kunne klare vægten, hvis mit mål nogensinde skal gå i opfyldelse. I kan læse mere om mit mål her. Jeg har lige været inde i en dårlig periode, hvor jeg ikke følte, at jeg kunne mærke nogen form for fremgang. Jeg svømmede derudaf...

En ufrivillig pause

I går var der en på min Instagram, som spurgte, hvordan det gik med min træning. Jeg måtte desværre svare, at den er sat på standby, da jeg ikke må svømme med en nål i portacathen, og som sagt er indlagt på hospitalet. Øv! Den 28 februar startede jeg min svømmetræning, hvilket jeg også udgav et indlæg om her. Det kørte bare med svømningen!  Jeg havde fået skabt en rutine sammen med mine hjælpere, og der var styr på det. Det var blevet en del af min morgen rutine 3-4 gange om ugen. Indtil indlæggelsen kom, bum! Den 30 marts blev jeg så indlagt, og min svømning blev sat på standby. Jeg nåede at svømme i lidt over 1 måned. Det lyder ikke af...

Lidt tættere på drømmen

  Se lige der! Jeg står sørme med min gangwalker! Billedet er nok 10 år gammelt, men er det ikke sejt? Jeg kan huske, at jeg syntes, at det var det fedeste. Det var jo kæmpe stort taget i betragtningen af, at jeg var vant til hele tiden at skulle bruge el for at komme frem. Med gangwalkeren kunne jeg faktisk komme frem med egen kraft. Det var selvfølgelig i meget kort tid, at jeg kunne stå med gangwalkeren, og vi snakker om meget få skridt, men stort det var det! Billedet her er en kæmpe motivation. Det ligger så fjernt for mig, at det nogensinde skulle lykkes at komme op at gå. Det bringer det dog meget tættere på...