Book et foredrag
Book et foredrag

Foredrag om at vælge livet til

Også når det er svært

Jeg har haft omkring 500 brækkede knogler.

Alligevel vil jeg hellere risikere at brække en knogle end at gå glip af livet, fællesskaberne og oplevelserne.

Jeg holder foredrag om at vælge livet til.

Også når det er rodet, risikofyldt og svært.

Jeg tager jer med ind i mit liv.

Da jeg falder ud af min kørestol og er tæt på at miste livet.

Da jeg danser så meget til en fest, at jeg brækker både arm og ben og vælger at blive.

Og den morgen til morgensang, hvor jeg brækker et ribben af at hikke.

Fire ting, jeg håber, du går derfra med::

→ Du får mod til at leve livet fuldt ud, også når det er svært

Så du kan leve dit liv, mens det er rodet, svært og uforudsigeligt.

→ Du får en stærkere tro på, at livsglæde ikke altid handler om fraværet af udfordringer, men om hvad vi gør, når de rammer

Du behøver ikke tænke positivt hele tiden.

Men du får konkrete måder at handle på, når livet rammer.

→ Du får modet til ikke at stå alene, men række ud, når livet rammer.

Også når det føles sårbart at sige det højt og lukke andre ind.

→ Du får nye perspektiver på, hvordan vi skaber fællesskaber, hvor der er plads til alle.

Du får nye måder at møde andre mennesker på, så vi kan nedbryde barrierer, berøringsangst og fordomme.

Og skabe plads til alle – uanset om det er på arbejdspladsen, i uddannelsessystemet eller i de fællesskaber, du er en del af.

Jeg lover, det bliver ærligt, humoristisk og fyldt med god energi.

Vil I have et foredrag, der sætter hverdagen i perspektiv og giver mod til at vælge livet til, også når det er svært?

Ræk endelig ud, så finder vi ud af, om det giver mening hos jer.

Det siger andre

"Gennem 20 år har vi haft mange foredragsholdere, men der har aldrig før været stående bifald. Det var der denne gang, for Marie Laursen imponerede med et fantastisk foredrag, der tryllebandt os, og gik helt ind under huden. Hendes måde at håndtere skader og problemer på, og ikke mindst hendes positive livssyn, er noget alle kan lære af."

Mads Møller Pedersen

Hadsten Rotary Klub

"Ærø Kommune havde fornøjelsen af at have besøg af Marie, som holdt et stærkt og nærværende oplæg om det at leve et liv med handicap – og om hvordan man fastholder livsglæden trods modgang. Marie er en utrolig stærk formidler. Hun fortæller sin livshistorie med en sjælden kombination af humor, ærlighed og rørende øjeblikke, og hun fangede publikum fra første minut."

Christa Christensen

Ærø Kommune

*Det var et af de bedste og mest rørende foredrag, jeg nogensinde har været til. Maries historie er helt unik, og Marie er en blændende fortæller.*

Morten Menné

FOF Sønderjylland

Navigation

Forside

Foredrag

Anbefalinger

Kontakt

Sociale Medier

Kontakt

E-mail: hej@marielaursen.dk

Telefon: +45 20 93 11 55

Bricksite logo| MADE FOR FREE WITH

BRICKSITE