Anmeldelser
Her kan du læse tidligere deltageres oplevelse af Maries foredrag.
Jeg var til dit foredrag i dag på Risskov Gymnasium, og hvor må jeg tage hatten af for dit utrolige velformulerede, humoristiske og ikke mindst vildt inspirerende indlæg! Du har uden tvivl skudt livsglædeugen igang på bedste vis! Jeg synes virkelig, at du virker som en utrolig sej pige, og jeg blev rigtig inspireret af det overskud og al den livsglæde du har! Du satte virkelig tingene i perspektiv, og jeg vil helt sikkert tage dit positive sind med mig videre i mit liv!
Jeg var til dit foredrag på VIA i går og nøj, hvor var det godt! Både meget interessant, lærerigt, underholdende og utrolig rørende. Du har virkelig sat nogle tanker i gang i mig. Du formået med den livsglæde, du har at give noget helt specielt videre til rigtig mange mennesker – inklusiv mig selv” Jeg sad flere gange med tårer i øjnene under foredraget – både af glæde over de sjove historier, du fortalte, men også fordi at det var meget rørende. Jeg skriver egentlig bare for at sige tak, tror jeg. Tusind tak til dig fordi du gav mig en helt speciel følelse i kroppen både under og efter foredraget og for, at du har givet mig en masse at tænke over. Din positive indstilling til livet smitter, og jeg er så glad for, at jeg fik lov til at lytte med. Al held og lykke til dig fremover. Du er en fantastisk pige, der fortjener det bedste – gerne endnu flere år uden brud.
Et foredrag der var så dybt rørende og så personligt som det kunne blive – Med en visuel fortælling i billeder og ord udtrykte din personlighed af en fighter at være, med masser af glæde og mod på livet, på trods af brækkede knogler, danser du videre! For første gang til et foredrag blev jeg tom for ord – Et foredrag der tog til følelsernes rutsjebane fra en klump i halsen i tankevækkende øjeblikke, tåre i øjnene og til en glædelig latter. Hvad jeg har taget mig videre? Jamen, det hele! Fx at være taknemmelig for selv de små øjeblikke og gøre det til en livsglæde. Skabe så mange minder til mindre gode dage. At opleve glædelige situationer for at få det godt, og ikke først når man har fået det godt. Når det er skidt så er det jo kun midlertidigt. At se muligheder i stedet for udfordringer.
Gennem 20 år har vi haft mange foredragsholdere, men der har aldrig før været stående bifald. Det var der denne gang, for Marie Laursen imponerede med et fantastisk foredrag, der tryllebandt os, og gik helt ind under huden. Hendes måde at håndtere skader og problemer på, og ikke mindst hendes positive livssyn, er noget alle kan lære af.
Marie fortæller åbent, ærligt, kærligt, humoristisk og livsklogt om udfordringerne i sit liv, og om de værktøjer hun bruger til at fastholde sin livsglæde. Marie er fx en fremragende ambassadør for budskabet om, at det ikke er de ydre omstændigheder, der bestemmer, hvordan du har det. Det er, hvordan du tager det.❤️ Marie og jeg har kendt hinanden på distancen et stykke tid, men vi har aldrig mødt hinanden. Tak for et dejligt, livsbekræftende foredrag, tak for mødet og snakken bagefter, og tak for krammerne. For ja …. selvom Marie har “knogler af glas”, som hun selv udtrykker det, så vil hun hellere brække en knogle engang imellem af at få et kram – end aldrig at få nogle krammere…. 🤗 Og den holdning er vist meget betegnende for hendes tilgang til livet.
Det var utroligt spændende at høre om hele dit liv, dine udfordringer, drømme og gåpåmod. Det var utroligt humoristisk, tankevækkende og ikke mindst lærerigt. Du er en ekstrem dygtig formidler. Jeg sugede hver et råd til mig, da jeg selv står i en halv træls situation med masser af tanketog fyldt med dårlige tanker. Jeg er gået fra dit showet med en positiv opvågning, et godt grin, og en vished om at det hele nok skal blive godt igen, men at det også er okay at have det svært! Især delen med at række ud tager jeg med hjem. Det er utroligt svært, men at høre nogen sætte ord på det, gør det nemmere at forholde sig til! Så kæmpe ros til dig! Tak for et dejlig foredrag!
Hej Marie. Er så heldig at jeg var tilhører til dit allerførste foredrag. Kan kun sige, at du er en fantastisk fortæller, ærlig og lige fra hjertet fortalte du om din tilværelse. Alle var dybt berørte og fuld af beundring og respekt for dig ”du lille/store seje menneske” Glæder mig over at følge dig via Facebook God vind fremover.
Fantastisk foredrag med søde rullemarie – hun satte i den grad tingene i perspektiv og kom livsglæden til livs. Sikke en humørbombe – en skøn pige med en lys fremtid <3 Ønsker dig alt det bedste.
Du er en god og oprigtig fortæller, som ikke er bange for at udlevere sig selv. Du er et livsstykke som deler ud af denne livserfaringer. En fantastisk rollemodel.
Ej hvor var du bare god Marie!!! Det var simpelthen et mega sjovt men også utrolig rørende foredrag du lavede. Jeg er helt rørt her efter og synes bare du er så sej! Held og lykke med dine foredrag og jeg er sikker på vi ses igen. Jeg støtter dig maks og bliv ved med det du laver og følg dine drømme.
Hej Marie. Dit foredrag har sat spor i min erindring. Du mestrede et imponerende overblik og beskrev mange nuancer af dit ikke altid uproblematiske liv. Jeg har fulgt dig på Facebook og må sige du er nået langt!
Jeg har været til et foredrag med dig. Jeg tænkte hele tiden at du er et livstykke, vi andre kan lære meget af dig og dit gå på mod og livsglæde. Jeg synes virkelig det var interessant at høre om dig og dit liv. Så tak for dig.
Tusind tak for dit virkelig rørende og inspirerende foredrag. Jeg tror, alle gik derfra med dine ord om at fokusere på muligheder fremfor begrænsninger. Du brænder virkelig igennem! Kæmpe respekt for dine evner som formidler.
Jeg husker stilheden i salen indtil du gav den gas og med din humor og realistiske og ærlige snak gav et indblik i at du også tager på festival, også har bekymrede forældre.. At du indeni er akkurat som alle andre, men at din krop giver nogle udfordringer. Du gjorde bestemt indtryk, og det var befriende hvordan det lykkedes dig at få alle til at se dig og give et indblik i din verden.
Marie Holm Laursen holder ikke blot foredrag om livsglæde. Hun ER et levende bevis på, at vores indstilling til tingene har en afgørende betydning for vores livsglæde, ikke blot for os selv – men også for de mennesker vi har omkring os. Med sin ærlige og ligefremme måde at formidle på, kommer vi helt tæt på Maries livsvilkår og livssyn. Hun giver os perspektiv på livet – og viser vejen til, at det er handler ikke om hvordan vi har det – men hvordan vi ta’r det! Maries positive grundindstilling er forbilledlig, og samtidig viser hun også den sårbarhed som vi alle har i os. Det er så stærkt og gør en forskel for os, der får lov at møde Marie.
I starten af februar var du på Støvring Gymnasium for at holde et foredrag omkring din sygdom. Det er noget jeg efterfølgende tit har tænkt på. Jeg kendte godt til din historie på forhånd, men den historie du fortalte den dag gjorde virkelig et stort indtryk på mig, men mest af alt gjorde du, dit væsen, et kæmpe indtryk på mig. Du er en så skøn og helt fantastisk pige, selvom jeg ikke kender dig. Aldrig før har jeg mødt en så positiv og livsglad pige som dig, trods din sygdom, hvilket jeg virkelig beundrer. Hele din fortælling rørte mig meget, men som du selv sagde, så har du et skønt liv, og du har lært at leve med det. Det var dét der gjorde så stort indtryk. Jeg håber at du altid vil bevare din helt utrolige positive indstilling til livet, og bliv ved med at være den fantastiske pige som du er. Dette ville jeg gerne fortælle dig den dag, men jeg kunne ikke få det sagt fordi jeg var så rørt (haha mig der græd). Jeg håber at du når alle dine mål i livet og får alle dine drømme opfyldt.
Hvis du bare har en lille overvejelse om at tage til Maries foredrag, så tøv IKKE. Hun var simpelthen så åben og ærlig – vi fik både livsglæden men også modgangen fortalt, for de ting hænger sammen; ligesom drømme og tvivl 🙂 Alt i alt et godt og rørende foredrag, fordi man inderst inde kunne relatere til nogle af tingene hun sagde – selvfølgelig er vi alle forskellige. MEN vi kommer alle til at opleve med- og modgang. Tak for dig og dit foredrag rullemarie.
Hej Marie. Tak for et super inspirerende foredrag, du er enormt livsbekræftende. Tankerne sættes i gang – tingene kommer i perspektiv. Hvilket fantastisk og smittende humør.
Marie holdt et spændende foredrag fyldt med livslyst og hun gav alle noget med hjem at tænke over. Et foredrag der også var lagt humor ind i. Da hun var færdig rejste flere deltagere sig og takkede hende med smukke og bevægende ord.
HEJ! var det første Marie mødte sit publikum med – et højt klart Hej. Alle som én svarede selvfølgelig hej tilbage og så begyndte det mest ærlige, livsglade og ”opløftende” foredrag man kunne tænke sig fra den ”lille pige” i kørestolen
Fantastisk, skøn, dejlig, livsglad, unik og en suveræn fortæller er nogle af de ord vi i bestyrelsen brugte da vi snakkede sammen efter foredraget. – det er vi bestemt ikke de eneste der synes.
Vi vil alle gerne sige tak for en uforglemmelig aften og ønsker Marie al mulig held og lykke i fremtiden.
Vi, i Olivia Danmark har haft fornøjelsen af at have Marie ude og holde foredrag for os og det skabte begejstring! Noget af det, der gør Maries foredrag rigtig godt, er, at hun formår at være meget direkte og ærlig. Hun kommer med mange meget personlige historier, som gør hendes oplæg gribende, sjovt og rørende på samme tid! Det er fascinerende at høre hendes historie og få indblik i, hvordan hun tackler modgang gang på gang og bliver stærkere og stærkere som person. Det er meget tankevækkende og noget alle kan lære af. Hun sendte en stor portion livsglæde ud i rummet og satte mange tanker i gang hos os. I Olivia Danmark vil vi bestemt anbefale at få RulleMarie ud til et foredrag.
Du fortæller en ærlig og meget personlig historie uden at det på nogen måder bliver kedeligt. Jeg elsker at du kan tale til både børn, unge og voksne om noget så alvorligt som din sygdom og alligevel gør du det med humør og en ærlighed, som gør vi virkelig gerne vil høre mere og mere om dig. J Du fortæller om dine gode og dårlige dage men selv de dårlige slår dig ikke ud pga. din seje livsglæde, som andre nogle gange tager for givet og vi har kun et liv så hvorfor ikke få det bedste ud af det? Tak for dit fede foredrag til Sjældne Diagnose dagen i Middelfart. Har stadig det billede af os to sammen!
Hej Marie Tusind tak for en aften! Det var en fornøjelse (endelig) at høre dit foredrag, og du shinede Hvor var det bare spændende. Og du er jo skide dygtig.
Hej Marie Nu er jeg jo så heldig, at jeg kender dig og har mødt dig mange gange, siden du blev født. Alligevel har det været en stor oplevelse at høre dine foredrag, hvor du ærligt viser din livsglæde og også fortæller om dine dårlige dage. Jeg var jo tilhører til dit allerførste foredrag og har efterfølgende hørt dig igen. Begge gange er jeg taget hjem med en stor glæde i mit hjerte. Bliv endelig ved med at tage ud og fortælle om dig selv og dit liv.
Jeg vil gerne på vegne af arrangørerne på kurset sige, at vi er dybt taknemmelige for at du ville komme. Du var/er fantastisk og deltagerne har kun talt positivt om dig og oplægget. De varmeste anbefalinger herfra.
Book et foredrag
Foredrag om livsglæde
Book et livsbekræftende foredrag med Marie Laursen, der vil fortælle, hvordan du kan opnå mest muligt livsglæde i det liv, vi har nu og her.
Marie Holm Laursen
Skal vi connecte på Instagram?
Følg med på Instagram, hvor du får god energi, et tvist af humor og et glimt af livet med skrøbelige knogler.